Ritual ‘Hud næring’
Huden er dit hylster, dit filter, og det største organ i kroppen. Sensitivt passer den på dig og sanser alt, både fra det indre og ydre. Brug dette ritual, når du vil fordybe dig i huden, give den opmærksomhed, elske den og dig.
I dette ritual skal du bruge kærlige opbyggende ord. Du kan vælge dem jeg anbefaler, hvis det giver mening eller skabe dem du og din hud har brug for.
♥ Saml dine håndflader og gnid dem mod hinanden og skab varm energi. Lad dine håndflader glide fra fødderne og op ad din krops forside [sådan cirka 5 centimeter ude hvor du ikke berører huden]. Spred armene ud og op over hovedet og sig højt “Jeg er værdig, jeg er elsket”
ånd ind [1-2-3-4]
ånd ud [1-2-3-4]
Før hænder ned til siden af hovedet og lad håndfladerne glide ned langs siderne af din krop til fødderne og derfra op langs bagsiden af kroppen. Spred armene ud og op over hovedet og sig højt “Jeg er værdig, jeg er elsket”
ånd ind [1-2-3-4]
ånd ud [1-2-3-4]
Gentag 3 gange [fra ♥ til her ]
♥ Saml dine håndflader og gnid dem mod hinanden og skab varm energi. Lad dine håndflader glide blidt, sanseligt og kærligt på huden, fra fødderne og op ad din krops forside. Spred armene ud og op over hovedet og sig højt “Jeg er værdig, jeg er elsket”
ånd ind [1-2-3-4]
ånd ud [1-2-3-4]
Før hænder ned til siden af hovedet og lad håndfladerne glide blidt, sanseligt og kærligt på huden, ned langs siderne af din krop til fødderne og derfra op langs bagsiden af kroppen. Spred armene ud og op over hovedet og sig højt “Jeg er værdig, jeg er elsket”
ånd ind [1-2-3-4]
ånd ud [1-2-3-4]
Gentag 3 gange [fra ♥ til her ]
♥ Tørbørst din krop fra fødderne mod hjertet og rundt om brysterne, fra armene mod hjertet. Det skal være i 6 strøg ad gangen, op ad til hele din krop har mærket børsten.
♥ Saml dine håndflader og gnid dem mod hinanden og skab varm energi. Hæld lidt Wise eller Woman i håndfladen og gnid håndflader mod hinanden et øjeblik. Hold dem over dit ansigt – ånd ind [1-2-3-4], ånd ud [1-2-3-4]
♥ Smør kroppen ind i Wise eller Woman med blide cirkulere bevægelser fra fødderne mod hjertet og rundt om brysterne, fra armene mod hjertet.
♥ Spred armene ud og op over hovedet og sig højt “Jeg er værdig, jeg er elsket”
ånd ind [1-2-3-4]
ånd ud [1-2-3-4]
♥ Pak dig ind i noget blødt, som tåler lidt olie. Skriv om det du sanser.
Det er i processen guldet er.
Kærligst, Josephine